Den nye tids politiske kaste minder meget om – og arbejder ofte senere for – et kommunikationsbureau. Det er i udpræget grad den samme profil, der med statskundskabslig og ungdomspolitisk baggrund udgør medarbejdermassen i PR-bureauerne og på partiernes valgplakater. Når politikere, der så helt åbenlyst har tabt det håndværksmæssige greb om ledelsen af landet til bureaukratiet, skal illudere at lede landet, har de tre typiske løsningsmodeller.
Alle tre indbefatter, at intet vil ændre sig, men at politikeren kan ”holdningspåvirke” eller ”synliggøre” noget, de mener, de burde gøre noget ved. Eller rettere: De kunne godt tænke sig at stå for noget, de har ingen ideer eller evner til rent faktisk at ændre noget, så derfor foreslår de som regel, at man:
1) Laver en kampagne. De Radikale er særligt stærke i denne kategori. Marianne Jelved, der investerer mere end 3600 millioner skattedummekroner i at pacificere folk bag fjernsynsskærmen, foreslog for nylig, at danskerne skulle læse flere bøger. Til det formål afsatte hun 20 millioner kroner. Kampagnen blev kaldt ”Danmark Læser”, og i en kronik i Politiken skrev hun, at den skulle drives af ”kommunale ildsjæle”. Det skal der nok komme noget stort ud af. Not. Et andet eksempel: Da regeringspartierne blev kørt over af statsministeren og tvunget til at æde den ligestillingspolitik, de var gået til valg på, replicerede Manu Sareen, at man da – når man nu ikke kan finde ud af det med lovgivning i forbindelse med sexkøb – kunne lave en kampagne.
Din bullshitdetektor bør bippe som bare pokker, når en politiker foreslår en kampagne som løsning på et væsentligt politisk problem. Eller hvis vedkommende:
2) Misbruger den offentlige sektors ansatte eller institutioner til symbolske korstog. Særligt populært har det været at foreslå en temadag i folkeskolen til lidt af hvert. Førnævnte Sareen ville engang uddanne alle Københavns Kommunes ca. 50.000 medarbejdere i homokompetencer. Og i denne uge leverede socialdemokraternes stakkels ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) ideen om at kønsscreene offentligt undervisningsmateriale. Han var stødt på en lærebog på sosu-uddannelsen. Af den lærebog fremgik det, at drenge og piger leger forskellige lege. Og at der er forskel på piger og drenges seksualitet og måske mest sjofelt: At mænds kønsbehåring slet ikke nævnes – der står kun noget om kvinders, og det må jo betyde, at lærebogen lægger op til, at kun kvinder bliver sosu-assistenter. Klartklart. Nu er Langhoff jo også blevet savet over igen og igen af Helle Thorning-Schmidt, der har forlangt ethvert reelt ligestillingsinitiativ skrinlagt, senest barselsrettigheder til mænd – men at gå faglitterært lingo-bingo efter i sømmene med et hold semantiske ligestillingsfluekneppere?
Jeg ved ikke med dig, men min bullshitdetektor slår helt ud.
Endelig slår den ud, når en politiker foreslår, at vi:
3) Laver en hjemmeside eller en app. Og nej, det er ikke fordi jeg er efter Manu Sareen, der er i gang med at indhente hjælp til en app om ligestilling og rettigheder særligt til folk med anden kulturel baggrund end dansk. Jeg har simpelthen bare ikke fantasi til hvem – da slet ikke en salafist i Nordvest – der vil have lyst til at bruge Manu Sareens ligestillingsapp. Men den offentlige digitale kirkegård er fyldt med virkeligt mange mærkelige påhit; www.flyttilassens.dk er fin, men vil en hjemmeside, du aldrig finder, få dig til at flytte til Assens? De pædagogiske råd på www.styrpaastoffer.dk bliver nok heller ikke vendt, før der bliver hakket streger ud på lokummet på byens barer, selvom den selvfølgelig også har en Facebookside. Facebook – det er man på, når man er en overflødig offentlig kampagne; sociale medier er jo så skidehot. Folk snorter mere coke end nogensinde før. Hvordan kan det være, når vi er opsøgende på sociale medier?
Mit råd til dig, kære politiker, der så gerne vil ændre verden: Hvis det eneste du kan foreslå er at købe en kampagne, en hjemmeside, eller hitte på mærkelige ting at spilde offentlige penge og ansattes tid på – så lad være. Få dig et job i kommunikationsbranchen i stedet.
